Søndag kom temperaturen op på 20,5 grader, og dermed er løvfaldssommeren kommet et skridt tættere på. Det kaldes løvfaldssommer, når vi har tre på hinanden følgende dage med over 20 grader efter efterårsjævndøgn.
Mandag og tirsdag tegner også til at ramme 20 grader, og hvis det sker bliver det officielt løvfaldssommer på tirsdag.
Mere end 20 graders varme er også en mulighed onsdag og torsdag.
Løvfaldssommer
Løvfaldssommer er defineret som en periode efter jævndøgn på mindst tre dage i træk med 20 grader eller derover.
Sidst, der var løvfaldssommer i Danmark, var i 2024, da der i tre dage i streg var over 20 grader, fra 22. til 24. september. I den periode nåede temperaturen op på 23,7 grader.
I 2018 havde Danmark løvfaldssommer fra 11. oktober til 17. oktober.
Alletiders seneste sommerdag er også faldet efter jævndøgn, da der 1. oktober 2011 blev målt over 26,9 graders varme.
Vejr og klima
1. jan kl. 05.00Opdateret 16 min siden
Hvad sker der? TV 2 Vejr dækker vejr- og klimanyheder fra ind- og udland.
- Mandag er begyndt varmt, men vådt mod vest
- Danmark delt i to af regnvejr
Send os gerne billeder og videoer på TV 2 Vejrs billedupload eller 1234@tv2.dk.Sorter og filtrer
