Psykisk syg

De sikrede institutioner er tiltænkt kriminelle unge, men knap halvdelen af de anbragte er sårbare børn og unge, som ikke har begået kriminalitet.

13-årig psykisk syg pige bor bag pigtråd med kriminelle unge

Hver aften klokken 23 bliver døren til Rikke Skaftes 13-årige datters værelse låst udefra. Først næste morgen klokken 8 bliver den låst op igen.

Datteren bor på en sikret institution bag høje hegn, låste porte og pigtråd sammen med unge, der er varetægtsfængslet eller afsoner domme for kriminalitet.

Hver aften klokken 23 bliver døren til Rikke Skaftes 13-årige datters værelse låst udefra. Først næste morgen klokken 8 bliver den låst op igen.

Datteren bor på en sikret institution bag høje hegn, låste porte og pigtråd sammen med unge, der er varetægtsfængslet eller afsoner domme for kriminalitet.

Seks måneder hjemme

Vejen til den sikrede institution begyndte et halvt år tidligere.

I seks måneder måtte Rikke Skafte have sin udadreagerende og selvmordstruede datter boende hjemme, fordi der ifølge familien ikke var nogen bosteder, der ville tage hende.

– Så ser vi bare en pige, der bliver dårligere og dårligere. Vi havde politi ude flere gange om ugen. Nogle gange var vi på akutpsykiatrisk afdeling, fortæller Rikke Skafte.

Tip os

Har du været kontakt med sikrede institutioner og vil dele din oplevelse med os?

Så skriv til os på 1234@tv2.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Datteren var stukket af fra sit tidligere bosted efter en voldsom episode. Bostedet ville efterfølgende ikke have hende tilbage.

Som en midlertidig løsning bad kommunen familien om at tage hende hjem.

– Hun er for syg til bostederne. Så vælger man at sætte hende hjemme hos mor og søster. Altså, det giver ingen mening, siger Rikke Skafte.

Det, der skulle have været en midlertidig løsning, endte med at vare et halvt år.

Storesøster flyttede hjemmefra

Den svære situation ramte hele familien.

Storesøster Laura på 15 år oplevede gentagne gange, at lillesøsteren skadede sig selv og havde brug for akut hjælp.

– Jeg har reddet hendes liv mange gange. Jeg har måttet hjælpe hende til ikke at besvime og ikke at begå selvmord rigtig, rigtig mange gange, siger hun.

Belastningen blev til sidst så stor, at Laura flyttede hjem til sin mormor.

– Man skulle hele tiden være klar til at ringe til politiet. Det var ikke sådan, jeg havde troet, min barndom skulle være, fortæller hun.

Endte på sikret institution

Efter seks måneder fik familiens 13-årige pige en plads på den sikrede institution Sønderbro.